Opskrifter

Koteletter med rødløgskompot

Onsdag, 1. juni 2011af Redaktion
Serveres med persilleristede kartofler

(4 pers.)
25 min. + 15 min. i ovn

4 nakkekoteletter
Salt og peber
3 store rødløg
1 dl sød solbærsaft
½ dl vand
2 spsk. balsamico
750 g små, kogte kartofler
25 g smør
1 bdt. persille

Tilbehør
Flutes og grøn salat

Krydr koteletterne med salt og peber og skær rødløgene i tynde skiver.
Kog løgene op med solbærsaft, vand og balsamico og lad dem småkoge i 20 min., til væden næsten er dampet væk. Brun koteletterne på begge sider og kom dem i et ovnfast fad med løgene over. Stil fadet i ovnen ved 200° i 15 min. og rist kartoflerne i smørret ved middelhøj varme i 10 min. Hak persillen, drys den over kartoflerne og giv dem yderligere et par min. Server koteletterne sammen med kartoflerne, flutes og en grøn salat.

Madopskrift: Kristina Marckmann

SMART DEKORATIONSPEN

Pynt kager med den smarte dekorationspen fra Lékué. Køb den i shoppen for 169 kroner (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Lammekotelet med hummus
Æblekoteletter
Sprødt flæsk med rabarber og løgkompot

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)