Opskrifter

Krebsebisque

Onsdag, 14. september 2016af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
En smuk krebsebisque der smager af sommer og bl.a. indeholder fløde, cognac og hvidvin. Kan det blive andet end lækkert?
(4 pers.)

Det skal du bruge til krebsebisque:

1 kg levende krebs 5 l vand 10 peberkorn 1 spsk. tørrede dildspidser 3 spsk. salt 1 spsk. vindruekerneolie 1 skalotteløg 1 gulerod 2 fed hvidløg 1 tsk. tomatpuré 1 tsk. sød paprika 5 dl tør hvidvin 1½ dl fløde ½ dl cognac Dild Har du lavet krebsebisque? Så prøv også denne krebsesuppe med ærtecreme

Sådan laver du krebsebisque

Kog vandet op med peber, dild og salt, tilsæt krebsene og lad dem koge under låg i 8 min. Lad krebsene afkøle helt i kogelagen, gem 6 dl af kogelagen og lad krebsene dryppe godt af. Pil krebsene ved at trække krebsehalerne af hovedet, knæk skallen af halen og gem haler og skaller hver for sig. Varm olien op, til den begynder at ryge, kom alle krebseskaller, hoveder og klør i. Tilsæt hakket løg og gulerødder i mindre stykker og steg det hele godt igennem. Tilsæt hakket hvidløg, tomatpuré, paprika, hvidvin og de 6 dl kogelage. Lad det koge under låg i 20 min. og lad det køle. Sigt suppen og kog den ind til 6 dl og kom fløde og cognac i. Smag suppen til, tilsæt krebsehalerne og servér med frisk dild på toppen. Prøv også: Muslingesuppe med rosmarin