Opskrifter

Krydderurtekoteletter med hvidløgs-kartoffelmos

Onsdag, 5. marts 2014af Redaktion
Supernem ret til en travl aften

Ingredienser til krydderurtekoteletter med hvidløgskartoffelmos

(2 pers.)

2 rødbeder
4 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
500 g kartofler
2 koteletter
½ bdt. persille
1 forårsløg
2 spsk. flødeost
1 spsk. smør
Salt og peber
3 spsk. cremefraiche
2 spsk. balsamico

Fremgangsmåde til krydderurtekoteletter med hvidløgskartoffelmos

Kog rødbederne i letsaltet vand i 45 min. og gnid skallerne af. Pil hvidløgene, svits dem i olien og skræl kartoflerne. Skær kartoflerne i tern, kom dem ned til hvidløgene, hæld vand ved, så det dækker, og kog dem møre. Hak persille og forårsløg og bland det med osten. Skær en lomme i midten af koteletterne og fyld dem med blandingen. Krydr koteletterne med salt og peber og steg dem i smørret ved middelhøj varme 5-6 min. på hver side. Hæld vandet fra kartoflerne, mos dem med cremefraiche og smag mosen til med salt og peber. Servér koteletterne med mosen og de kogte rødbeder dryppet med balsamico.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
Svinekam med bacon og svesker
Koteletter med feta-kartofler

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)