Opskrifter

Lammeculotte med bagte grøntsager

Fredag, 31. juli 2015af Helle Brønnum Carlsen | Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Lækker lammeculotte stegt i en marinade af rosmarin, timian og hvidløg, serveret med bagte grøntsager, salat og flute.

Opskrift på lammeculotte med bagte grøntsager

(4 pers.)
700-800 g lammeculotte
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
4 kviste timian
4 kviste rosmarin
2 fed hvidløg
1 skalotteløg
1 aubergine
1 courgette
½ rød peber
½ gul peber
2 spsk. olivenolie
1 spsk. sherryeddike
(el. hvidvinseddike)
1 dl rødvin

Prøv også: Stegt lammeculotte med bagte æbler

Sådan laver du lammeculotte med bagte grøntsager

Skær fedtet af culotterne.

Rør olivenolien med salt, peber, timianblade, rosmarin og finthakket hvidløg.

Vend lammekødet rundt i marinaden og lad den trække mindst 20 min. og gerne 3-4 timer på køl.

Rens løg, aubergine, courgette og peberfrugter og skær dem i skiver.

Brun kødet på en stor pande i olivenolie, tag det af panden og brun grønsagerne i samme olie og hæld marinaden fra kødet på panden.

Læg grønsagerne i et ildfast fad, læg kødet over, hæld eddike og rødvin ved og sæt fadet i ovnen ved 210º i 25 min.

Servér med salat og flutes.

Prøv også: Lammeculotte med bagte rodfrugter