Lammekebab med græsk salat
(4 pers.)
30 min. + 20 min. stegning + 2 timer marinering
600 g lammefilet ell. lign. i store tern
Saft af ½ citron
1 fed hakket hvidløg
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
Rosmarin
½ agurk
6 tomater
1 dl sorte oliven
½ rødløg
1 fed hakket hvidløg
Olie-eddikedressing
Sæt lammekødet på små træspyd og vend kødet i citron, olie, hvidløg, salt, peber og kviste af rosmarin. Lad det trække 2 timer koldt. Steg kødet på grill ved lav varme i 20-25 min. med mange rundvendinger, til det er mørt og saftigt. Tomaterne skæres i grove tern og blandes med agurken i tern, skiver af rødløg og sorte oliven. Det andet hvidløg rives fint og blandes i dressingen, der hældes over. Serveres til de stegte spyd evt. også med hjemmelavet el. færdig tzatziki.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Klik her, hvis du vil prøve flere klassiske retter...
Prøv mere med lam...
Lammeculotte med bladselleri i ostedressing
Græske lammekoteletter
Lammesouvlaki på fladbrød