Opskrifter

Lavkarbo-kransekage i stykker

Lørdag, 28. december 2013af Redaktion
Kransekage behøver ikke at være fyldt med sukker. Prøv bare disse lækre Lavkarbo-stykker!

Ingredienser til Lavkarbo-kransekage

(25 stk.)

300 g mandler
6 spsk. Sukrinmelis
2½ pasteuriserede æggehvider
20 hele nøddekerner
5 tørrede abrikoser
100 g mørk chokolade

Vil du hellere servere den originale med sukker? Så prøv også: Opskrift på kransekage med nougat

Fremgangsmåde til Lavkarbo-kransekage

Smut mandlerne og lad dem tørre helt. Blend mandlerne til fint mandelmel i en foodprocessor, tilsæt Sukrinmelis og rør æggehviden i til en ensartet masse. Kom kransekagemassen i en sprøjtepose med en stjernetylle og sæt dem som små toppe på en plade beklædt med bagepapir. Sæt en nød eller et stykke abrikos på hver. Bag kransekagestykkerne ved 220° i 10 min. og lad dem afkøle. Smelt chokoladen, dyp bunden af stykkerne i chokoladen og lad dem sætte sig.

Prøv

... en grøn variant af kransekage ved at erstatte 1/3 af mandlerne med pistaciekerner. Det giver kransekage med både en god smag og en flot farve.

LÆS OGSÅ: Sådan taber du dig med Lavkarbo

Lavkarbo-opskrift: Kristina Marckmann

Flere søde Lavkarbo-opskrifter? Se alle vores Lavkarbo-desserter her >>

Flere slankende opskrifter til Low Carb/Lavkarbo-kost

Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-vafler
Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-smoothies
Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-laks
i osteskjul
Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-brød
Flere slankende Lavkarbo / Low carb-opskrifter