Opskrifter

Mørbradgryde med porter

Fredag, 29. januar 2010af Redaktion
Sammenkogt ret med masser af smag

(3 pers.)

1 svinemørbrad
1 spsk. rosenpaprika
Olie til stegning
250 g champignoner
2 hakkede løg
200 g cocktailpølser
3 stilke bladselleri
1 ds. tomatpuré
1 porter
1½ dl fløde
1 tsk. salt
1 knsp. peber
Evt. jævning

Skær mørbraden i 2 cm tykke skiver, drys med paprika og brun dem i olien. Skær champignonerne i skiver og lad dem svitse med sammen med løgene i et par min. Tilsæt cocktailpølser, bladselleri i skiver, tomatpure, porter og fløde og lad retten simre i 15 min. Smag til med salt og peber, jævn evt. sovsen lidt og server med kartoffelmos og groft brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Prøv også...
Gullaschsuppe med hakket oksekød
Svensk pølseret