Opskrifter

Moules frites

Torsdag, 15. september 2016af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Moules frites er en fransk klassiker. Hvis du ikke allerede er vild med denne ret, så bliver du det! Friske muslinger, sprøde fritter og mayo. Uhm!
(4 pers.)

Det skal du bruge til moules frites:

Krydder-frites: 1 kg faste, store kartofler 2 spsk. rapsolie 1 tsk. American Cajun (el. røget paprika) 1 tsk. salt Dild-aioli: 2 pasteuriserede æggeblommer 2 fed hvidløg ½ citron 1½ dl rapsolie Salt og peber 1 bdt. dild Muslinger: 2 kg blåmuslinger 4 gulerødder 2 skalotteløg 1 fed hvidløg 1 rød chili 1 spsk. olie 2 dl tør hvidvin Salturt (el. persille) Har du prøvet moules frites? Så bør du også prøve moules mariniére

Sådan laver du moules frites

Skræl kartoflerne og skær dem ud i ca. 1 cm tykke stave. Vend kartoflerne med olie og krydderier og fordel dem på en plade med bagepapir. Bag fritterne ved 225° i 40 min. og vend dem en gang undervejs. Blend æggeblommer med presset hvidløg og citronsaft og tilsæt olien dråbevis, mens der blendes, til mayonnaisen bliver tyk og ensartet. Smag aiolien til med salt og peber og vend klippet dild i. Skrub muslingerne, fjern skægget og kassér de muslinger, der ikke lukker sig, når de bankes let mod vasken. Skræl gulerødderne, skær dem i stave og hak løg, hvidløg og chili. Svits gulerødder, løg, chili og hvidløg i olien ved høj varme i 1 min., tilsæt muslinger og hvidvin og lad dem dampe under låg i 8 min., til de har åbnet sig. Servér muslingerne med krydder-frites, dild-aioli og salturt. Prøv også: Entrecote med bearnaise og fritter