Opskrifter

Nøddepostej med grøntsager

Mandag, 6. juli 2009af Redaktion
Sund og god postej

(6-8 pers.)

2 løg
¼ kg champignon
15 g smør
250 g gulerødder
125 g blandede nødder
1 dl rasp
2 æg
2 dl fløde
100 g revet ost (gerne emmentaler)
2 spsk. hakket persille
1 tsk. timian
1½ tsk. salt
Peber

TIP

SPIS NØDDER OG MANDLER
Både mandler og nødder hører til de fødevarer, hvor man får størst mulig næringsværdi ud af de kalorier, man har indtaget. Mandler og nødder er rige på E-vitamin og magnesium samt protein og kostfibre. Desuden indeholder de antioxydanter, hjertevenlige, enkeltumættede fedtsyrer, kalium, kalk, fosfor og jern.
Det anbefales, at man ofte spiser en håndfuld mandler/nødder, de er sunde, mætter og smager godt som snack og pifter mad og bagværk op


Pil løgene og skær dem i tern. Rens svampene og hak dem. Svits løgene klare i smørret på en stegepande. Tilsæt svampene og svits, til væden er dampet af. Tag panden fra varmen. Skræl gulerødderne og riv dem groft, hak nødderne mellemfint. Bland alle ingredienserne i en skål. Krydr med timian, salt og peber. Kom blandingen i en meget godt smurt form på 1-1½ l eller en form foret med bagepapir.
Bag postejen 40-45 min. ved 200° på nederste ovnrille. Afkøl postejen til næste dag. Spis den kold som forret med drænet yoghurt eller som hovedret med røget kød.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Mere med nødder...
Mandelstegt laks med citronsauce
Nøddefarseret perlehøne med rispilaf
Italiensk valnøddekage med ananas og blåbær
Nem pate med pistacienødde