Opskrifter

Pandekager med kylling og courgetter

Torsdag, 25. juni 2009af Redaktion
Denne ret med pandekager, kylling og courgetter kan laves på kun 25 minutter og fungerer glimrende som et godt aftensmåltid

Opskrift på pandekager med kylling og courgetter

(3 pers.)
25 min.

280 g kyllingebryst
1 løg
300 g courgette
1 spsk. olie
1 hakket chili
1 fed hakket hvidløg
1 dl friskbælgede ærter
1 dl cremefraiche
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 pk. færdige madpandekager (findes i supermarkedets køledisk)
75 g revet ost

Skær kyllingebrysterne i strimler, hak løget og skær courgetten i tern. Svits kylling og løg i olie i et par min. Kom courgette, chili og hvidløg ned til kyllingen og lad det simre under låg i 5 min. Tilsæt ærter, cremefraiche, salt og peber og smag fyldet til. Rul pandekagerne sammen om fyldet og læg dem i et ovnfast fad. Drys med revet ost og bag pandekagerne ved 200° i 15 min. Server med grøn salat.

Madopskrift: Kristina Miechels

Prøv også: Hvidkåls-pandekager

Mere med kylling...
Hurtig kyllingesalat
Kylling med couscoussalat
Kylling i kraftif tomatsovs