Opskrifter

Quiche med ris og skinkefyld

Onsdag, 1. september 2010af Redaktion
Lækker quiche med fyld

(4 pers.)
30 min. + 1 time i ovnen

Risdej
150 g korte ris
1 æg

Fyld
1 tsk. olivenolie
2 porrer i skiver
300 g småbladet spinat
4 æg
1½ dl letmælk
Revet muskatnød
Salt og peber
300 g strimlet, kogt skinke
1 lille bdt. hakket persille
50 g revet ost (emmentaler el. lign.)

Tilbehør
Grøn salat

Kog risen i 4 dl vand i 20 min. Gør imens fyldet klart. Steg porrerne i olie på en stor pande i 5 min. ved middelvarme. Kom spinat og persille ved og lad det falde sammen. Dræn godt. Rør med æg, mælk, krydderier, skinke og ost. Rør risen med ægget og lidt salt og pres den klistrede masse ud i en smurt eller foret springform, så den danner kant som en tærte. Bag den ca. 10 min. ved 200° med kant af alufolie, så risdejen danner en skorpe. Kom fyldet i og bag videre i ca. 1 time ved 180°, til fyldet er helt fast. Lad den lige sætte sig, før den skæres.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Se flere opskrifter her...
Quiche lorraine
Quiche med oksekød
Quiche lorraine