(4 pers.)
1¼ kg revelsben i et helt stykke
Salt, peber
Glace
300 g rabarber
1 dl sukker
1 spsk. friskrevet ingefær
1 spsk. olie
1 dl vand
½ tsk. salt
Groftkværnet peber
Gnid kødet med salt og peber og læg det i en lille bradepande. Steg det i ovnen 1 time ved 175°.
Glace: rens rabarberne og skær dem i tynde stykker. Smelt sukkeret i en gryde og tilsæt rabarberne, så snart sukkeret er smeltet. Rør ingefær, olie, vand, salt og peber i og lad det koge ind på ca. 10 min. Tag kødet ud af ovnen og skru varmen op til 200°. Bred glacen ud på kødet og sæt det tilbage i ovnen på midterrillen ca. 20 min., til det har fået en fin farve. Hvis glacen bliver mørk, flyttes kødet til nederste rille.
Server med nye kartofler og salat eller kartoffelsalat med rucola, cherrytomater, forårsløg og olie-eddike-marinade.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Nakkekoteletter med kartoffelsalat
Stikkelsbærsalat med stegt kylling
Mormorsalat med råmarinerede rabarber
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)