Opskrifter

Svinekød i grøn karry med peanuts

Onsdag, 28. april 2010af Redaktion
Supernemt til de travle dage

(3 pers.)

500 g svinekød i strimler
1 spsk. sesamolie
2 spsk. grøn karrypasta
1 grøn chili
250 g sukkerærter
250 g champignoner
1 stk. citrongræs
1 dåse kokosmælk
1 spsk. oystersauce
1 spsk. majsstivelse
1 lime
25 g peanuts

Svits kødstrimlerne i olien sammen med karrypasta og hakket chili. Snit sukkerærterne i mindre stykker, skær champignoner og citrongræs i skiver og lad dem svitse med i et par min. Tilsæt kokosmælk og oystersauce og lad det koge igennem i 5 min. Jævn retten med majsstivelse rørt ud i lidt vand og smag til med limesaft.
Drys med peanuts og server med kogte ris.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Prøv mere med svinekød...
Svinebryst med æbler og blomkål
Svinekotelet med gulerødder i timian
Svinekød i karry