Opskrifter

Thaiinspireret skaldyrssalat

Fredag, 22. april 2011af Redaktion
Salaten her er en rigtig lækkerbisken, og den kan justeres med mere eller mindre chili, alt efter, om man er til stærk mad eller ej

200 g glasnudler
2 spsk. rørsukker
2 spsk. fishsauce
Saften af 3-4 lime
1 finthakket, rød chili
1 fed, finthakket hvidløg
100 g gulerod
½ agurk
300 g blandede, dampede skaldyr
75 g bønnespirer
1 dl thai basilikum
1 lille bdt. koriander

Kog nudlerne i letsaltet vand i 4 min. og lad dem dryppe godt af. Pisk sukker, fishsauce og limesaft sammen til sukkeret er opløst og rør chili og hvidløg i. Skræl guleroden, fjern kernerne fra agurken og skær begge dele i tændstikstynde stave. Bland gulerod, agurk, skaldyr, bønnespirer og hakkede krydderurter med nudlerne og vend dressingen i. Server med et stykke groft brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann

FINE SKÅLE PÅ BORDET

Flot og klassisk skålesæt fra Ib Laursen i isblå.
Sættet kan købes på Familie Journal shoppen til 299 kr. (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Hakket oksekød med thailandsk pift
Asiatisk kyllingegryde
Sprødstegt laks med asiatisk agurkesalat

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)