Tre retter med asparges
Tre opskrifter på asparges
De første, spæde asparges er en sikker forårs-og sommerbebuder, og de skal spises i store mængder i maj og juni.
1.Opskrift på asparges hollandaise med rejer
(4 pers.)
1 bdt. grønne asparges
12 hvide asparges
2 æggeblommer
½ citron
Salt og peber
125 g smør
½ bdt. dild
200 g pillede rejer
Tilbehør
Brød og citronbåde
Fremgangsmåde til asparges hollandaise
Skræl de hvide asparges og skær bunden af. Kog dem i saltet vand i 7-8 min. afhængig af tykkelsen. Knæk enden af de grønne asparges og kog dem i 1 min. Pisk æggeblommerne seje med citron og lidt salt over vandbad, så det er lunt. Smelt smørret og skrab skummet af. Rør det smeltede smør i æggeblommerne dråbevis, til hollandaisen er jævn. Smag den til og hold den lun. Anret de grønne og hvide asparges på et fad og hæld hollandaisen over. Pynt med dild og rejer. Servér med brød og citronbåde til.
Prøv også: Grillet asparges med argurkeskum
2.Aspargessalat med lakserogn og kylling
(4 pers.)
1 bdt. grønne asparges
1 bdt. hvide asparges
1 bdt. kørvel
75 g lakserogn
Ca. 250 g kogt el. stegt kyllingebryst
Blandet, grøn salat
Dressing
1 pasteuriseret æggeblomme
¼ tsk. salt
1 tsk. citronsaft
Ca. 1 dl rapsolie
2 dl tyk yoghurt
1 tsk. dijonsennep
Friskkværnet peber
Fremgangsmåde til aspargessalat
Skyl aspargesene, knæk enderne af de grønne og skræl de hvide. Skær dem i ca. tre stykker hver, kog dem (men ikke hovederne) i saltet vand i 6-8 min. og lad hovederne koge med de sidste 3 min. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af på et rent viskestykke. Rør en dressing af æggeblomme, salt og citronsaft og tilsæt olien dråbevis. Rør dressingen med yoghurt og smag den til med sennep og peber. Del kørvlen i små kviste og bland salaten med kørvel og asparges. Fordel kyllingen over salaten og hæld dressingen over. Top medl
lakserogn og lidt ekstra kørvel.
Prøv også: Asparges med grapefrugt
3.Opskrift på fritatta med asparges og basilikum
(4 pers.)
2 fed hvidløg
½ bdt. purløg
50 g parmesan el. grana
1 bdt. asparges
1 bdt. basilikum
100 g mascarpone
¼ tsk. cayennepeber33 spsk. olivenolie
10 g smør
4-5 æg
Salt og peber
Tilbehør
Ristet rugbrød
Fremgangsmåde til fritatta med asparges
Pil hvidløgene og skær det ene i skiver og hak det andet fint. Hak purløg og riv osten fint. Knæk den nederste del af aspargesene. Skær hovederne fra og gem dem. Skær resten af stilkene i tynde skiver. Hak halvdelen af basilikummen og bland den med skivede asparges, mascarpone, cayennepeber, revet ost, hakket hvidløg, 1 spsk. af olivenolien, salt og peber. Kom resten af olien på en pande sammen med smørret og steg hvidløgsskiverne ved lav temperatur. Rør æggene sammen og tilsæt purløg, salt og peber. Kom æggemassen på panden og lad den sætte sig 1-2 min. Læg de grønne asparges på æggemassen, så de synker lidt ned i æggene. Fordel hovederne øverst og læg låg på panden. Steg færdig i 3 min. ved medium varme. Drys med resten af basilikummen. Servér med ristet rugbrød.
SE OGSÅ: 15 x svinemørbrad - Svinemørbrad er god gæstemad og meget ofte på tilbud. Her får du 15 opskrifter på lækre retter med svinemørbrad.