Opskrifter

Citronkylling med fuldkornsnudler

Mandag, 22. februar 2010af Redaktion
Middag med mange, gode krydderier

(4 pers.)

1 stor kylling på ca. 1½ kg
2 tyndskallede citroner
250 g løg
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
2 tsk. rørsukker
1 dl hvidvin eller lys bouillon
2 små, tørrede chili el. 1 knsp. cayennepeber
4 kviste timian
Salt og peber
4 rundeller (200 g) fuldkorns-nudler (Blue Dragon)
En lille klat smør


Del kyllingen i kvarte stykker. Pres saften af 1 citron og pil løgene. Skær løgene i både og hak hvidløget. Varm olien i en sauterpande og brun kyllingestykkerne. Tag dem op og kom løgene i gryden. Svits løgene gyldne og drys rørsukker over. Lad det stå over varmen under omrøring, til sukkeret begynder at karamellisere. Tilsæt citronsaft, hvidvin og kyllingestykkerne. Krydr med knust chili eller cayenne, timian, salt og peber. Lad kyllingen mørne under låg i ca. 40 min. Skær den sidste citron i meget tynde skiver og kog dem med de sidste 10 min. Fjern timianen og smag til med salt og peber.
Kog nudlerne efter pakkens anvisning.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Prøv også...
Appelsinglaserede kotelettter med cous-cous og peberfrugter
Kylling i appelsinsovs
Citronkyllingehapsere