Opskrifter

Unghanebryst med serrano skinke og rosenkål

Torsdag, 26. april 2012af Redaktion
Syrlige citroner giver den velsmagende ret et ekstra pift

(4 pers.)

4 unghanebrystfileter eller store kyllingebrystfileter med skind
Salt og peber
4 skiver serrano skinke
1 spsk. olivenolie
2 dl tør hvidvin
1 kvist estragon el. 1 tsk. tørret estragon
½ dl madlavningsfløde
2 citroner
Muscovadosukker

Fyld
Ca. 50 g flødeost med hvidløg
8-16 blade basilikum afhængig af bladenes størrelse

Ristet rosenkål
500 g rosenkål
20 g smør
1 usprøjtet citron
3 spsk. sukker
1 dl hvidvin
1 tsk. salt
Kværnet peber

Tilbehør
Perlespelt eller løse ris

Skær en lomme i kødet fra den tykke side, uden, at der går hul. Fyld lommerne med flødeost og basilikum. Gnid kyllingekødet med salt og peber. Sno en skive skinke om hvert stykke og snør med kødsnor. Brun brystfileterne på en pande i olie ved god varme. Læg dem i et ildfast fad sammen med estragon. Kog panden af med hvidvin og lad den simre lidt, så vinens syre damper af. Hæld vinen og fløden over kødet. Sæt fadet i ovnen ved 200° ca. 20 min., til kødsaften er klar.
Skær citronerne i ½ cm tykke skiver. Varm en pande med olie, steg citronskiverne gyldne og sprøde i kanten ved ret god varme. Kom en lille klat muscovadosukker på hver skive.
Rens rosenkålene og steg dem i smørret, til de har fået lidt farve. Tilsæt citronsaft, hvidvin og sukker og lad kålen simre uden låg ca. 10 min. Smag til med citronskal, salt og peber.
Tag snoren af kyllingebrysterne og anret dem med hvidvinsskyen, rosenkål og kogt spelt eller ris.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

FARVERIGE MUFFINSFORME

Flotte muffinsforme i gul med bølget kant. Brug dem til dine hjemmelavede muffins, en lille forret eller en kugle is. Formene koster 129 kr. for 6 stk, og kan købes her... (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Kyllingerisotto med urter
Kalkunbryst med waldorfsalat
Vagtler med citrussalat

Find en masse mad- og håndarbejdsopskrifter med syrlige citrusfrugter her






Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)