Opskrifter

Braiseret svinebryst med krydret sovs

Mandag, 27. juli 2009af Redaktion
Prøv en smagfuld ret med svinebryst fra Down under

(4 pers)

1 kg svinebryst (det magre stykke) skåret i stykker på 5x8 cm
2 spsk. smør
Olivenolie
Salt og peber
5 tørrede lange chilier (ikke så stærke)
2 fed hvidløg
Lidt stødt spidskommen
2 laurbærblade
1 stykke appelsinskal


Tilbehør
Kogt ris og grøn salat


Brun kødstykkerne nogle få ad gangen i olie og smør på panden. Drys med salt og peber, læg dem i ildfast fad og stil dem i ovnen ved 180° i 30 min. med 2-3 rundvendinger. Hæld overskydende fedt fra. Imens udblødes chilier i kogende vand i 30 min. Blend chilierne med hvidløg og spidskommen til en blød masse og smør den på kødet. Læg laurbær og appelsinskal ved og hæld ca. ½ l vand ved. Dæk med alufolie og steg videre på 160° i 1½ time. Sovsen kan evt. koges lidt ind. Server med kogt ris og grøn salat.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Lav som hovedret sammen med...
Laksesalat med ris, avocado og druer (forret)
Æbler og creme (dessert)

Prøv mere med svinekød...
Marineret banket svinenakkekam med bønne-vandmelonsalat
Svinekoteletter med kapers-citronsovs