Ærtesalat med løvstikkekrebinetter
(4 pers.)
125 g friskbælgede ærter
125 g sukkerærter
250 g hytteost med 4 slags løg el. naturel
1 lille håndfuld
basilikum
Salt og peber
Pynt
Persille eller ærteskud
Krebinetter
500 g hakket svinekød
¾ dl hakkede løvstikkeblade
1 håndfuld persille
Salt og peber
1 sammenpisket æggehvide
Ca. 2 dl rasp
Olie/smør til stegning
Tilbehør
Kartofler
Skær sukkerærterne i strimler på langs. Bland de to slags ærter med hytteost og basilikum og smag til med salt og peber. Pynt med persille eller ærteskud.
Krebinetter: Hak løvstikke og persille fint. Bland kødet med urterne, salt og peber og form det til 4 krebinetter. Hak dem godt sammen, vend dem i æg og rasp og steg dem 4-5 min. på hver side ved mellemvarme.
Sukkerærter og slikærter
Sukkerærter og slikærter forveksles ofte med hinanden. De mangler begge den seje hinde, som almindelige ærter har, og derfor kan hele bælgen spises.
Slikærter er flade med uudviklede frø. Hele ærten spises rå eller smørkogt. Bruges ofte i wokmad og salater. Hvis ærterne er blevet lidt slatne, kan de friskes op nogle timer i iskoldt vand.
Sukkerærter har tykke, sprøde bælge, der ikke er træede ligesom almindelige ærter. Smagen er sødlig, og hele bælgen kan spises rå, kogt eller smørstegt.
Ærteskud
Ærteskud er sukkerærternes spæde og sprøde topskud, der ofte bruges som pynt og er en flot ingrediens i salatskålen. De knaser og smager som sukkerærter.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Kold ærtecreme
med mynteyoghurt
Ærtepasta med ba-
con og parmesan
Langtidsstegte nak-
kekoteletter med
ærter og porrer
Ærtesalat med krab-
ber
Ærtesuppe med hele
ærter og årgangs-
skinke
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)