Opskrifter

Kanel-kærlighed

Mandag, 11. februar 2013af Redaktion
Melder sukkertrangen sig midt på dagen, så prøv denne Lavkarbo-brødkage

Ingredienser til Lavkarbo/Low Carb-brødkage


200 g hørfrø
150 g solsikkekerner
50 g hvedeklid, gerne groft
1 spsk. bagepulver
1 spsk. Fiberhusk
2 spsk. kanel
6 æg
50 g smør
1 dl fløde
2 dl Sukrin
Ca. 300 g cremefraiche

KØB LAVKARBO-TILLÆGGENE I FAMILIE JOURNALS SHOP

Nu kan du købe Familie Journals første og andet tillæg med
Lavkarbo-kuren
som download.
Her får du en introduktion til
slankekuren samt
mange siders
lækre opskrifter. Få fat i kuren på: www.familiejournal.dk/shoplavkarbo

Fremgangsmåde

Knus hørfrø og solsikkekerner fint - f.eks. i en morter. Jo finere, du knuser dem, desto bedre bliver konsistensen. Bland resten af det tørre med de knuste frø og kerner. Smelt smørret og bland det i den tørre blanding sammen med fløden.

Bland æg, cremefraiche og Sukrin i en stor skål. Tilsæt frøblandingen.

Hæld dejen i en brødform og bag det ved 190° i 1 time og 20 min. Afkøl brødet.

Skær brødet i skiver, læg dem i portionsposer og opbevar dem i fryseren. Brødkagen er nem at riste i en brødrister.

Tip 1
Brødkagen smager godt med Philadelphia-ost og lidt Lavkarbo-syltetøj. Du kan også udelade Sukrin - så får du en mindre sød variant.

Tip 2
Du kan variere opskriften på brødkagen her ved at bruge 1 spsk. nellike og 1 spsk. kardemomme sammen med kanel. Så bliver brødet som en krydderkage.

Lavkarbo-opskrift: Unni Brekke

Læs også: Sådan fungerer Lavkarbo

Læs også: Ja- og nej-mad på Lavkarbo-kuren

Savner du køkkenting, som gør det nemt at lave sund mad? Så klik her og bliv inspireret i Familie Journals webshop (link fjernet)





Flere slankende opskrifter til Low Carb/Lavkarbo-kost

Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-vafler
Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-smoothies
Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-laks
i osteskjul
Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-brød