Opskrifter

Porcheret kylling med avocado og fennikelsalat

Tirsdag, 10. august 2010af Redaktion
En god, fyldig salat

(4 pers.)

Lidt persillestilke
1 spsk. hele peberkorn
1 løg i både
Salt og peber
4 kyllingefiletstykker (ca. 200 g hver)
2 knolde fennikel
1 spsk. kapers
½ rødløg i fine skiver
2 spsk. hakket,
bredbladet persille
Saft af 1 citron
½ dl mayonnaise
1 potte brøndkarse
1 friséesalat
1 stor avocado
2 spsk. olivenolie

Kom persillestilke, peberkorn og løg i både i vand i en gryde og bring i kog. Kom kyllingestykkerne i og skru ned, så vandet står og skælver. Lad det pochere i 10 min. Sluk så og lad det trække i vandet i 30 min. Bland fintskåret fennikel med kapers, rødløg, persille, mayonnaise og lidt af citronsaften i en skål. Skyl salat og brøndkarse og kom det i en god beholder. Kom både af avocado over og skær kyllingen i store skiver, der toppes med fennikelsalaten. Spises med brød.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere salater her...
Silde-laksesalat
Raviolisalat med sommergrønt
Kyllingesalat med karse