Opskrifter

Traditionel flæskesteg med æbler og svesker

Mandag, 14. december 2009af Redaktion
Til alle, der vil have en traditionel flæskesteg til julemiddagen

Skøn flæskesteg med æbler og svesker - sådan gør du:

(4 pers)

1,2 kg ribbenssteg el. kamsteg (lidt mindre ved kamstegen, svindet er mindre)
1 dl groft salt
8 laurbærblade
10 hele nelliker
6 æbler (gerne pigeonerel. små syrlige cox oranger)
100 g svesker
2 spsk. portvin
2 løg
1 spsk. hvedemel
1 spsk. smør
2 dl stegesky/lage
Evt. kulør

Prøv også: Flæskesteg med figner

Gnid den godt ridsede flæskesteg med salt, så det trænger ind i hver eneste rille. Sæt laurbærblade og hele nelliker ind i nogle af sprækkerne. Sæt den i kold ovn i 4 timer ved 100°. Den sættes på en rist over et fad med ½ l vand, der jævnligt fyldes på, så det ikke fordamper helt. Der må gerne være et løg og lidt urter i denne vandlage. Tjek centrumstemperaturen. Den skal være ca. 60° på dette tidspunkt. Tag den ud, hæld vandet fra og lav en sovs af et hakket brunet løg i smør, der drysses med mel og spædes med kogelagen fra ovnen. Smages til og gives evt. kulør. Æblerne halveres, og kernehuset fjernes. Sveskerne blendes groft med portvin, og mosen fyldes i æblernes huller. Stilles på risten ved siden af flæskestegen. Ovnen skrues op til 275°, og steg og æbler steges i 15 min. Så tages æblerne ud (måske endda før - hold øje med dem) og sværen tjekkes. Hvis stegen har fået nok, men sværen mangler lidt, skæres den fra, og sværen steges alene til sidst. Så bliver den sprød.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Se vinguiden her (link fjernet).

Prøv også...
And med timian i sky , brombær og blodappelsiner
Ristede andekartofler og krydrede rosenkål
Flæskesteg med brunede kartofler

Se flere lækre juleopskrifter på magasinetmad.dk (link fjernet)

Se her, hvis du har brug for førstehjælp i julekøkkenet (link fjernet).