Opskrifter

Vildsvinekam med rødvinssauce

Mandag, 28. september 2009af Redaktion
Magert og velsmagende kød med lækkert tilbehør

(6 pers.)

1½ kg vildsvinekam med ben
Salt
1 tsk. provencekrydderier
2 dl rødvin
1 dl vand
1-2 gulerødder
2 løg


Sauce
Siet stegesky
Saucejævner
1-2 tsk. vin- el. æblegelé


Gnid stegen med salt og provencekrydderier og læg den i en mellemstor bradepande. Tilsæt rødvin, vand, gulerødder og løg skåret i mindre stykker. Sæt den i ovnen ved 160° og beregn ca. 1¼ time, til et stegetermometer i stegens midte viser 62°. Tag bradepanden ud og si skyen ned i en gryde. Efterbrun stegen ved 250°, til den er sprød. Kog skyen lidt ind og jævn med saucejævner. Smag til med gelé, salt og peber. Server med kålsalat.



KNUGET KÅLSALAT MED MORMORDRESSING
(6 pers.)

1 stort spidskål el. sommerkål, ca. 700 g
1 spsk. salt
10 radiser


Mormordressing
2 dl piskefløde
1 spsk. citronsaft
1-2 tsk. sukker
Salt


Flæk kålen, fjern det groveste af stokken og snit kålen fint. Kom den i en stor skål sammen med saltet. Bland det og knug og pres kålen godt mellem hænderne, til den bliver blød og medgørlig, 5-10 min. Kom kålen i en skål koldt vand, skift vandet og lad kålen stå en times tid. Hæld kålen til afdrypning i en sigte. Rens og snit radiserne og bland dem med kålen.
Dressing: Pisk fløde og citronsaft sammen i en skål og lad det syrne på køkkenbordet en halv times tid. Smag til med salt. Hæld dressingen over kålen og pynt med persille eller purløg.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Flere danske retter...
Æbleflæsk på pande eller i ovn
Sprød nakkesteg med efterårsgrønsager
Krebinetter med persillesovs og kartofler