Opskrifter

Verbenamuffins med chokoladetop

Fredag, 23. september 2011af Redaktion
Dejlige muffins krydret med citron i form af citronverbena eller citronmelisse

Ingredienser til verbenamuffins

(6-8 muffins)

100 g smør
¾ dl mælk
125 g sukker
2 æg
1 tsk. vanilje
1 tsk. bagepulver
150 g mel
4 spsk. hakkede verbena- el. citronmelisseblade

Chokoladecreme
100 g chokolade, 70%
100 g blødt smør
150 g Philadelphia ost el. mascarpone
50 g flormelis

Vi elsker muffins!

Er du vild muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver dig nogle af de bedste opskrifter fra Familie Journal.
Se vores muffins her

Fremgangsmåde til verbenamuffins

Smelt smørret og tilsæt mælken. Pisk æg og sukker godt. Rør smørblandingen i. Bland de tørre ting og vend dem i dejen sammen med verbenabladene, men gem et par stykker til pynt. Fordel dejen i muffinsforme på en bageplade. Bag dem ved 200° på midterrillen 12-15 min. Lad dem køle på rist.

Chokoladecreme: Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad. Pisk chokolade, smør, ost og flormelis sammen. Sprøjt cremen på kagerne og pynt med grønt.

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere muffins her...


Chokolademuffins


Muffins med citron
og passionsfrugt


Solskinskager


Kirsebærmuffins


Chokolademuffins
med jordbær














Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)